Manges opfattelse af frimureriet er at vi er et hemmeligt selskab, men det er vi på ingen måde. Vi er nok nærmere et selskab med hemmeligheder – men hvem er ikke det. Alle foreninger, selskaber, klubber og lign. er åbne til en vis grad. Sådan er det også med frimureriet og den enkelte loge.
Vi vil rigtig gerne fortælle en rigtig god del om frimureri (derfor denne hjemmeside) og hvad det vil sige at være medlem af logen, og dermed frimurer – men en del af oplevelsen er at der er nogle ting som man ikke ved eller får at vide før rette tid er.
Som en god ven og frimurer sagde da jeg spurgte: Jeg vil hellere se “filmen” med dig end at se “filmen” alene og så fortælle dig om den bagefter. Altså han vil hellere opleve frimureriet sammen med mig end bare at fortælle mig om det – og fordi man ikke må/kan fortælle alt, så bliver det en lidt tam beskrivelse af”filmen”. Det skal mærkes og opleves.
Følgende beskrivelse står på vores Storloges hjemmeside:
Hemmeligholdelse
Frimureri er ikke et hemmeligt samfund.
Der er intet hemmeligt vedrørende frimureriets formål og principper. Dets konstitutionsbog eller samling af love og regler er tilgængelig for offentligheden.
Men ligesom mange andre samfund, betragter frimureri nogle af sine indre anliggender, som værende private anliggender, der kun angår dets medlemmer.
I samtaler i almindelighed er der meget lidt om frimureri, der ikke kan omtales.
Frimureriets hemmeligheder drejer sig om, den ældgamle og overleverede måde at gøre sig bekendt på overfor hinanden. De frimureriske ceremonier er private – ikke hemmelige.
Frimureriet er frit – og enhver frimurer vil under normale omstændigheder være stolt af at vedkende sig sit medlemskab.